detectingpeople.dk › Detektor › Krige, krudt og kugler

Detecting People

Hjem

Detektor fund

Nyeste Fund

Månedens fund

Fibelnøgle

Tidstavle

Forum

Forum

Nyeste indlæg

Søg

Søg Fund

Søg Forum

Oversigt

Links

Detektor Quiz

Bruger Info

Velkommen Gæst

(Registrer)

Hvem er hvor:

1 Gæster

Detektor › Krige, krudt og kugler › Krig 1848 og 1864

Hjem

Nyeste fund /

kommentarer

Mest sete /

bedømte

Detektor › Krige, krudt og kugler › Krig 1848 og 1864

BILLEDE 3/23

Den prøjsiske baglader Dreyse Zündnadelgewehr M/41 1848
Den prøjsiske baglader
Dreyse Zündnadelgewehr M/41

Det har ofte været hævdet, at nederlagene i den anden Slesvigske krig skyldtes de prøjsiske bagladegeværer. De var med-
virkende, specielt i de træfninger hvor infanteriet var i direkte kamp. Det udslagsgivende var dog det prøjsiske artilleris
overlegenhed i både antal, skudvidde og i træfsikkerhed..
Men ingen tvivl om, at bagladegeværene spillede en rolle. De havde ganske vist kun en skudvidde på 600 meter modsat
tapriflens 1000 meter. Men til gengæld kunne en prøjsisk geværskytte afgive 3-4 skud medens en dansk tapriffelskytte kun
kunne nå at afgive et. Endvidere kunne prøjserne både afgive skud og genlade liggende. De danske måtte op at stå hver
gang de skulle genlade. Dermed blev de mere synlige mål.

Det Prøjsiske bagladegevær blev konstrueret af kleinsmed Johann Nikolaus Dreyse.

Johann Nikolaus von Dreyse
(1787-1867)
Dreyse, der vat udlært kleinsmed, arbejdede først i Tyskland og herefter fra 1809 til 1814 i Pauli’s Geværfabrik i Paris,
hvorefter han grundlagde en fabrik af jernvarer i Sömmerda i Thüringen.
Her begyndte at udvikle og modernisere eksisterende geværkonstruktioner, bl.a. forbedrede han i 1824 fænghætternes
konstruktion og tændsats og oprettede herefter under Firma D. & Collenbusch i Sömmerda en fænghættefabrik.
Han arbejdede ihærdigt på at konstruere en enhedspatron for geværer, d.v.s. en enhed som skulle indeholde både kugle,
krudt og tændmiddel. Dette førte i 1827 til opfindelsen af tændnålgeværet. Den første prototype skulle lades forfra som de
allerede kendte geværer, men 1836 forandredes dette til bagladning. Geværet blev afprøvet ved forskellige Prøjsiske
enheder fra 1839 ti 1840. Dette forløb tilfredsstillende, og 4 december 1840 fik Dreyse ordren på 60.000 bagladegeværer
med tilhørende ammunition.
Produktionen af disse geværer betegnet "leichtes Perkussionsgewehr M/41" (Let perkussionsgevær M/41) blev påbegyndt
i foråret 1841 i Dreyses nyindrettede fabrik i Sömmerda. Geværet blev betragtet som en statshemmelighed.

Dreyses hammer- og valsemølle i Sömmrda.
I perioden 1841 til 1863 producerede Dreyse
300.000 geværer til den Prøjsiske hær.
Dreyses hammermølle i Sömmerda, Thüringen.
Efter levering blev geværerne oplagret i Berlins tøjhus. Her lå de til 1848, hvor de under en revolutionær opstand i Baden
og Sachsen blev udleveret til linieregimenternes Fusilierbatailloner og herunder fik deres ilddåb i gadekampe.
Næste gang geværet blev brugt i kamp var i den anden slesvigske krig i 1864.
Dreyse blev i 1864 adlet for sin indsats.

Mindesmærke for Dreyse, hvor han
fremviser sit gevær for en Prøjsisk Fusilier Mindesmærke for Dreyse, opfinderen af bagladegeværet
Tapriflen:

Indtil bagladegeværet gjorde det muligt at lade gævet i et kammer med en patron der indeholdt både krudt, fænghætte og
kugle, havde det været meget omstændeligt at lade et forladegevær. Herunder beskrives hvordan en tapriffel, der i 1864
var det danske infanteris standardvåben, skulle lades iflg. reglementet. På grund af den langsommelige ladning foreskrev
reglementet også, at den ene halvdel af enheden skulle have ladet før den anden halvdel afgav skud.

Ladning af tapriffel:

Geværet sættes mellem knæene med piben opad.
En patron tages op af patrontasken, patronen føres til munden. Den ombøjede papirtut bides af og krudtet hældes ned i løbet.
Patronen sættes ned i mundingen papiret rives af.
Ladestokken trækkes ud af sin rende og sættes mod kuglen i mundingen.
Kuglen stødes ned i løbets bund med en lang, jævn bevægelse. Kuglen "stikkes" om tappen med 2-3 korte slag og ladestokken trækkes ud.
Ladestokken anbringes i sin rende, geværet fældes.
Hanen sættes i mellemro (sikring), pistonen afstryges.
En fænghætte tages op af fænghættetasken, anbringes på pistonen og trykkes fast.
Hanen afsikres og geværet er klar til skud.

Tapriflens princip
Tapriflen var et forladergevær der oprindeligt var lavet til afskydning af kugler. Disse var nu blevet riflet for at forbedre
træfsikkerheden. For at projektilets krave skulle få fat i riffelgangene, var der anbragt en spids kegle i bunden af piben - en
tap. Når projektilet blev "stukket"- d.v.s. banket ned over tappen, udvidede spidsprojektilets krave sig og fik fat i riflingen.

Dreyses system:

Dreyse samlede projektil, krudtladning og tændhætte i een papirspatron. Afyrring skete så ved at tændnålen (slagstiften)
(A) bagfra blev drevet gennem krudtladningen og ind fænghætten (C) der lå mellem krudtladningen og projektilet (B).
Herved antændtes krudtladningen.

Princippet i Dreyses baglader-patron
Princippet Papirspatron til Dreyse M/41 bagladegevær Papirspatron til Dreyse M/41 bagladegevær Papirspatron til Dreyse M/41 bagladegevær
De første geværer havde nogle børnesygdomme. Blandt andet blev kammeret meget hurtigt utæt, hvorved en del af gas- trykket forsvandt.

Specifikationer: Kaliber 13,6 mm. Krudtladning 4,9 gram. Projektilvægt 31 gram. Projektillængde 27 mm.
Patronens vægt 38,5 gram.

Det første gevær, M/41, der formentlig var det der anvendtes i anden Slesvigske krig havde følgende specifikationer.

Zündnadelgewehr M/41

Effektiv skudvidde 600 m (650 yards)

Skudkadence 10 to 12 rounds/minute

Kaliber 15.4 mm (0.61 in)

Mundingshastighed 305 m/s (1,000 ft/s)

Længde af løbet 91 cm (35.8 in)

Total længde 142 cm (55.9 in)

Vægt 4.7 kg (10.4 lb)


Billede information
Tilføjet af:	Jægern
Mål:	27mm X 15mm 38.3g
Metal:	Bly
Landsdel:	Anden
Fundet med:	Garrett AT Pro
Album navn:	Krig 1848 og 1864 Foreslå et andet album. Klik her.
Vist:	339 gange
URL:	www.detecting.dk/coppermine/displayimage/pid=64293.html